logo2logo2logo2logo2
  • Forside
  • Referencer
  • Kontakt

Presse: Flager for 20 år med unikt design

  • Forside
  • Blog
  • Content writing
  • Presse: Flager for 20 år med unikt design

Presse: Flager for 20 år med unikt design

I 20 år har den prisbelønnede designer Helene Vonsild drevet butikken 1+ 1 Textil & Design, der er kendt i ind- og udland som en af Aarhus’ førende butikker for dansk kunsthåndværk. Jeg har haft fornøjelsen at skrive pressemeddelelse i anledning af jubilæet.

”Jeg har ikke set det, før jeg har mærket det,” siger designer og butiksindehaver Helene Vonsild, der er helt og aldeles passioneret omkring kunsthåndværk.

Over de seneste 20 år har hun ikke bare formået at drive sin egen karriere frem, med bl.a. design af tekstiler for Kvadrat og Georg Jensen Damask samt en prisbelønnet pudeserie i eget navn, 1 + 1 Design. Samtidig har hun skabt en af Aarhus’ førende forretninger for kunsthåndværk, 1 + 1 Textil & Design.

Helene Vonsild foran butikken 1 + 1 Textil & Design i Grønnegade, Aarhus.
Foto: Martin Busborg

Butikken viser håndlavet, unikt design fra 150 forskellige kunsthåndværkere, heraf mange af hendes kolleger fra tiden på Designskolen Kolding, men også mange nye, upcoming fra Glas og Keramikskolen på Bornholm.

Bemærket i Tyskland og Frankrig

Herhjemme har Trap Danmark fundet plads til 1 + 1 Textil & Design i sit opslagsværk om steder i Aarhus, der er værd at besøge; i udlandet er det fx et af Tysklands største dameblade Brigitte Woman, der har anbefalet forretningen over for sine millioner af læsere, og i Frankrig er butikken nævnt i designguiden Homo Faber med gallerier og kunsthåndværker-butikker i Europa.

”Målet var fra starten at udbrede kendskabet til unikt, håndlavet kunsthåndværk og design. Jeg går efter ting med struktur og stoflighed – men det kan også være en ensartet overflade med en virkelig smuk form. Kunderne skal have design med hjem, fx en kop eller pude, som de får et lidt personligt forhold til, fordi de også mærker håndværket, nærværet og langsomheden bag tilblivelsen. Hver ting har en personlighed, og det er også det, mange kunder siger, når de finder den helt rigtige gave: ”Det her er lige hende!” siger hun.

Væver i butikken

Det nyeste tiltag er, at hun har flyttet sin væv ind i butikken, så hun eller vekslende praktikanter fra både danske og udenlandske designskoler kan væve indimellem kundebesøg.

Designer Helene Vonsild væver i butikken mellem kundebesøg.
Foto: Martin Busborg

”Væven giver sådan en fin dialog med kunderne. Jeg får ofte kommentarer som: Sådan en havde min bedstemor. Bruger du virkelig den? Et håndværk som vævning er meget fjernt fra mange mennesker i dag, og jeg nyder at skabe den opmærksomhed omkring håndens arbejde,” siger Helene Vonsild.

Jubilæet – der falder midt i maj 2021 – fejres i hele maj med en række design i limited edition, bl.a. keramik-flag af The ClayPlay. Det er desuden hendes eget pudedesign, krus fra Keis og Fiedler og Studio Aarhus, skåle fra Trine Bach, vaser fra Rikke Elgaard og Mette Scherning smykker.

Del

Relaterede emner

Badekar med VOLA-armatur

Foto: VOLA

16. maj 2025

Dansk design 2.0


Læs mere
"I hver eneste bog er der et hjerte, som begynder at banke, når man læser." Bogbringeren

Louise Witt
Filmbyen 21
8000 Aarhus C

T: +45 26 604 638
M: louise@sortpaawitt.dk

Kategorier

  • Bøger
  • Content writing
  • Dansk til debat
  • Design & bolig
  • Journalistik
  • Oversættelse (især tysk og engelsk)
  • Til børn & unge
© 2025 Journalist og retoriker Louise Witt. All Rights Reserved. Hjemmeside af: KOMPOW!