logo2logo2logo2logo2
  • Forside
  • Referencer
  • Kontakt

Artikler: Sid på tang

  • Forside
  • Blog
  • Design & bolig
  • Artikler: Sid på tang

Artikler: Sid på tang

Foto: Danish Design Centre

Møbler af tang. Vildt innovativt tænkte jeg, da jeg mødte den nyuddannede arkitekt Nikolaj Thrane Carlsen på Stockholm Furniture Fair. Jeg endte med at interviewe ham til både magasinet 365 Design og Morgenavisen Jyllands-Posten.

Nikolaj Thrane Carlsen er med sine stole og lamper af tang en af de mange unge designere, der gør sig mange overvejelser om, hvordan vi mennesker kan forbruge bæredygtigt i fremtiden – og forhåbentlig redde verden, fx med Da jeg i 2019 mødte ham på Stockholm Furniture Fair, tænkte jeg straks, at han var en artikel eller to værd – hvilket de var enige i på Jyllands-Posten Bolig og pej gruppens magasin 365 Design. Se links til artikler nedenfor.

Brug tang til noget

“Når jeg er kørt forbi Køge Bugt, har jeg set, at folk fra kommunen brugte kræfter på at hente tang op af bugten. Det fik mig til at tænke: Kan man ikke bruge al den tang til noget fornuftigt,” fortalte Nikolaj Thrane Carlsen. 

”Vi har i dag et overforbrug af materialer, som vi alle bør forholde os til. I Danmark har vi en kyststrækning på 7.200 km, hvorfor ikke udnytte dette, når vi i fremtiden producerer nye møbler eller byggematerialer?” 

Tangtage har været brugt på Læsø i generationer.
Foto: Nikolaj Thrane Carlsen

Inspiration fra Læsø

På Læsø er tang gennem generationer blevet brugt til at tække tage med, men hvordan bruger man det til f.eks. stole, som på en hel anden måde bliver udsat for masser af berøring og slid i hverdagen? Nikolaj Thrane Carlsens idé er at binde ålegræsset sammen med en slags lim: carrageenan, som er et udtræk fra rødalger. Når det tørrer, bliver det til en hård masse. Så er det bare at forme det undervejs i processen.

Prisbelønnet

I forbindelse med FN’s klimatopmøde i Katowice sidste år blev tang-stolen hædret med en pris til Nordic Design Competition.

Det overraskede mig ikke, at han på messen blev spottet af en af partnerne fra et af Danmarks førende, internationale arkitektfirmaer Schmidt Hammer Lassen, der tilbød ham en stilling som designer i virksomhedens nystartede bæredygtige designafdeling. Der er Nikolaj Thrane Carlsen nu – og det bliver spændende at se, hvad han finder på fremover.

Link til artiklen “Nytænkende materialer” i magasinet 365 Design (04, 2019):

https://365design.dk/inspiration/fremtidens-materialer-nytaenkende-materialer/

PDF-version af artiklen fra Jyllands-Posten Bolig:

Fart-på-inden-vi-kollapser_-Morgenavisen-Jyllands-Posten-10.-marts-2019Download

Del

Relaterede emner

Badekar med VOLA-armatur

Foto: VOLA

16. maj 2025

Dansk design 2.0


Læs mere
"I hver eneste bog er der et hjerte, som begynder at banke, når man læser." Bogbringeren

Louise Witt
Filmbyen 21
8000 Aarhus C

T: +45 26 604 638
M: louise@sortpaawitt.dk

Kategorier

  • Bøger
  • Content writing
  • Dansk til debat
  • Design & bolig
  • Journalistik
  • Oversættelse (især tysk og engelsk)
  • Til børn & unge
© 2025 Journalist og retoriker Louise Witt. All Rights Reserved. Hjemmeside af: KOMPOW!