Foto: Lise Balsby

Stadig flere danske familier vælger at bo bedsteforældre, børn og børnebørn sammen. Jeg har besøgt to af slagsen for Morgenavisen Jyllands-Posten og Ældresagens medlemsblad: familierne bor i en delevilla og på en gammel gård på landet. Læs de to interviews – og bliv måske selv inspireret?
De seneste ti år er der kommet markant flere danske familier, der bor tre generationer under samme tag, dvs. børn, forældre og bedsteforældre sammen.
Helt nøjagtigt var tallet 7.250 hjem i 2007, og ti år senere i 2017 var det 9.100 hjem – en stigning på 25 procent. Det betyder, at cirka 2 procent af de 25-45-årige danskere med børn i dag deler hverdag med bedsteforældrene.

Det kan gøres på mange forskellige måder: Til Ældresagens medlemsblad har jeg lige skrevet om familien Foged (fotos), der er rykket sammen på slægtens gamle landejendom på Djursland, hvor det gamle loft er blevet topmoderniseret til de unge. For Jyllands-Posten har jeg for et par år siden interviewet familien Nygaard & Gerkens, der bor tre generationer sammen i en gammel, opdelt Aarhus-villa.
Læs de to interviews her – og bliv måske selv inspireret?