Foto: Det Kgl. Akademi
Er det muligt at designe fx en stol, der passer hele livet – fra ung til ældre? Jeg har skrevet en artikel til Ældre Sagens medlemsblad om netop det emne.
Ny version af pindestol
Poul Volthers J46-stol for FDB er en klassiker. Men er pindestolen i træ stadig en behagelig stol for de ældre mennesker, der i sin tid købte de første eksemplarer?
Det har designstuderende på Det Kgl. Akademi i København tænkt en del over – og de har skabt nye udgaver af J46’eren. Deres mål har været såkaldt “universelt design”, dvs. design, der passer til fx forskellige aldre og forskellig fysisk formåen.

Rollator a la Illums Bolighus
En af pionererne inden for universelt design er snedker og møbeldesigner Anker Bak. Hans mål er at forvandle det, der i dag er hjælpemidler, fx en rollator, til et eftertragtet designobjekt, der fremover bliver solgt i forretninger som Illums Bolighus.
Er du nysgerrig på at læse mere? Så klik nedenfor.